Ferskvareleder til Varde

Stærk Ferskvareleder søges til Løvbjerg i Varde

Løvbjerg i Varde søger en kompetent Ferskvareleder, der får ansvar for, at kunderne får en god og inspirerende oplevelse når de køber Kød, Pålæg, Delikatesse, Ost og Grønt. 

JOBBET
Du har stor indflydelse på din afdeling, hvad angår indretning og sortiment. Herudover er der mulighed for at lave lokale initiativer og tilbud - hvilket gør, at du kan udøve ægte købmandsskab. Derfor vil din tid gå med varerne og ikke mindst kunderne - for at få en fornemmelse af deres behov, og yde den service, der skal til for at gøre en forskel i hverdagen. Det indebærer, at

  • • Du tilbyder kunderne gode og lækre varer i salgsklare bokse, der afspejler kundens behov både først og sidst på ugen
  • • Du rådgiver, betjener og inspirerer kunderne til retter og serveringsforslag - gerne med vin, der passer til
  • • Du er ansvarlig for egenkontrol, salg, driftsresultatet og salgsklar butik. 
  • • Du refererer til Købmanden og har et nært samarbejde med denne om opfølgning af kædens koncept.

VI FORVENTER
Din personlighed er lige så vigtig som dine faglige kvalifikationer, og det er derfor afgørende, at du er selvkørende og har fokus på høj kvalitet og service. Du ved, hvad god kundeservice indebærer og går forrest for at sikre, at kunderne får en god oplevelse. Endelig har du dit gode humør med på arbejde, og kunderne kan mærke, at du arbejder med det, du er bedst til. Herudover forventer vi, at

  • • Du har erfaring fra detailbranchen og gerne ferskvarer – Grønt og/eller Slagter
  • • Du har kendskab til avisplanlægning og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • • Du har gå på mod og godt humør
  • • Du arbejder struktureret, er målrettet og ikke mindst resultatorienteret

VI TILBYDER

  • • Beskæftigelse i en dynamisk virksomhed, hvor vi sætter kvalitet og service meget højt
  • • Et udfordrende job i en tempo fyldt hverdag
  • • Stor mulighed for at skabe synlige og målbare resultater
  • • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • • Diverse personalegoder

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du lyst til at blive Ferskvareleder  for Løvbjerg i Varde, så send hurtigst muligt en kort ansøgning til Købmand Frank Eskildsen på fes@lovbjerg.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til Købmand Frank Eskildsen  på tlf. 96132171

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister,  men behandler indkomne ansøgninger løbende. Stillingen skal besættes snarest muligt. Men vi venter gerne på den rette person.