Frugt og Grønt Leder

Søges til Løvbjerg Supermarked A/S i Nykøbing Mors.

Da vores nuværende frugt og grønt ansvarlige søger nye udfordringer, leder vi efter en afløser. Butikken i Nykøbing søger derfor en person med stor faglig kompetence på frugt og grønt og blomster. Løvbjerg brænder for at gøre en forskel for kunderne, og som Frugt og Grønt Leder er din succes betinget af afdelingens drift og udvikling. Butikken bliver indenfor de næste måneder total gennemrenoveret – så man vil stå med områdets klart stærkeste og største Grøntafdeling. Derfor søger vi også områdets dygtigste kandidat – så er det dig – så tøv ikke med at sende en ansøgning?

JOBBET
Du har stor indflydelse på afdelingen. Herudover er der mulighed for at lave lokale initiativer og tilbud - hvilket gør, at du kan udøve ægte købmandsskab. Derfor vil din tid også gå med varerne, og ikke mindst kunderne - for at få en fornemmelse af deres behov, og yde den service der skal til, for at gøre en forskel i hverdagen.

  • Du har ansvaret for alle opgaver vedrørende afdelingens drift
  • Du har stor fokus på salgsoptimering og service
  • Du har opfølgning på rutiner og varedisponeringer
  • Du går forrest, og stræber altid efter at gøre det bedre

Du refererer til Købmanden og har et nært samarbejde med denne om opfølgning af kædens koncept.

VI FORVENTER
Din personlighed er lige så vigtig som dine faglige kvalifikationer, og det er derfor afgørende, at du er selvkørende og har fokus på særdeles høj kvalitet og service. Du ved, hvad god kundeservice indebærer og går forrest for at sikre, at kunderne får en god oplevelse. Endelig har du dit gode humør med på arbejde, og kunderne kan mærke, at du arbejder med det, du er bedst til. Herudover forventer vi, at

  • Du har en fortid i detailbranchen, og gerne i forskellige dagligvarekæder
  • Du har stort kendskab til frugt og grønt + blomster, samt evt. kolonial og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Du har ambitioner om at videreudvikle dig i jobbet, samt at være med til at udvikle butikken
  • Du har gå på mod og godt humør
  • Du arbejder struktureret, er målrettet og ikke mindst resultatorienteret

VI TILBYDER

  • Beskæftigelse i en dynamisk virksomhed, hvor vi sætter kvalitet og service meget højt
  • Et udfordrende job i en tempo fyldt hverdag
  • Stor mulighed for at skabe synlige og målbare resultater
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Overenskomstmæssig løn med mulighed for tillæg, samt diverse personalegoder.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du lyst til at blive Frugt og Grønt Leder for Løvbjerg i Nykøbing Mors, så send hurtigst muligt en kort ansøgning til Købmand - Bjarne Smedegaard på mail bsm@lovbjerg.dk. Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes direkte til Købmand Bjarne Smedegaard på tlf. 9613 2031
Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, men behandler indkomne ansøgninger løbende. Stillingen skal besættes snarest muligt. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.