Opskrifter
Bliv inspireret

 
Gratis e-bog

Farserede porrer

Farserede porrer

Farserede porrer, 4 pers.

Rør farsen med æg, hakket løg, hakket chili, presset hvidløg, mælk og mel. Smag til med salt og peber.

Skær peberfrugterne i tern og rist dem i olie til de er bløde. Vend dem i farsen.

Skær det grønne af porrerne, da du kun skal bruge det hvide. Pil det yderste lag af og skyl dem godt. Damp porrerne i en gryde med en smule vand og smør under låg i 4 minutter til de er møre. Dryp dem af og læg dem i et smurt ildfast fad og dæk dem med farsen.

Drys med rasp og og bag det i ovnen ved 170 grader i 30 minutter.

Fjern det yderste blad på hjertesalaten og halvér dem.
Varm en pande godt op og kom lidt olie på panden.
Steg hjertesalaten på skærefladen i 2 minutter og tilsæt honning. Ryst panden og lad dem stege yderligere 2 minutter til de karamelliserer. Hæld æbleeddike på og sving panden. Sluk for varmen og lad salaten ligge og suge al saften til sig. Krydr med salt og peber.

Servér de farserede porrer med de glaserede hjertesalat.

Ingredienser

4 mellemstore porrer
400 g hakket kalv og flæsk, eller hakket svinekød
1 æg
1 løg
1 rød chili
1 fed hvidløg
Lidt mælk
2 spsk hvedemel
2 røde peber
2 hjertesalat
Olie
1 tsk honning
Lidt æbleeddike
Rasp
Salt og peber