Opskrifter
Bliv inspireret

 
Gratis e-bog

Jordskokkesuppe

Jordskokkesuppe

Jordskokkesuppe, 4 pers.

Start med at skrælle jordskokkerne og læg dem i vand med citronsaft. Syren i citronen gør, at jordskokkerne ikke tager farve og bliver brune.

Hak løg og hvidløg og svits det af i en gryde. Tilsæt jordskokker og hvidvin.

Når vinen er fordampet hældes bouillon og laurbærblade i gryden. Lad det simre under låg til jordskokkerne er helt møre - ca. 30 minutter.

Laurbærblade tages op og suppen blendes med fløde og smages til med salt og friskkværnet peber.

Skær chorizo i skiver og rist skiverne på en tør pande.

Servér suppen med ristede skiver af chorizo, hakket purløg og lækkert brød.

Ingredienser

1 kg jordskokker
2 dl hvidvin
4 skalotteløg
1 fed hvidløg
2 laurbærblade
100 g chorizo
2 dl fløde
1 l hønseboullion
Hakket purløg
Salt og peber
Lidt citronsaft