Opskrifter
Bliv inspireret

 
Gratis e-bog

Pocherede æg

Pocherede æg

Pocherede æg, 4 pers

Start med at pille kødet af makrellerne uden at få ben med. Dette er faktisk meget nemt, da fisken er varmrøget og kødet falder nærmest fra benene.
Skindet skal selvfølgelig undlades.

Skyl radisserne og skær dem i kvarte og skær kartoflerne i kvarte.

Pisk æbleeddike, honning og olivenolie sammen og smag til med salt og peber.

Vend spinat, kartofler, radisser og ærter med dressingen og anret i dyb tallerken.

Slå æggene forsigtigt ud i en skål uden at blommen går i stykker. Varm 2 liter vand i en gryde og tilsæt eddiken. Det må ikke koge, men gerne være omkring 70 grader. Rør nu rundt i gryden så vandet roterer.

Tilsæt forsigtigt 1 æg og fortsæt med at røre forsigtigt rundt i gryden. Æggehviden vil samle sig om blommen i løbet af kort tid. Tag ægget op, dryp det af og anret det øverst på salaten.

Ja, jeg har skrevet 8 æg og ikke 4, men tro mig, der vil ryge et par stykker i processen. At pochere æg er nemlig ikke det nemmeste, men utroligt lækkert.

Anret fisk, kartofler og radisser på bund af spinaten. Bræk det pocherede æg over og læg det på toppen.

Ingredienser

8 økologiske æg
2 hele røgede makreller
10 radisser
8 kogte små kartofler
1 spsk æbleeddike
1 spsk akaciehoning
4 spsk god olivenolie
1 bakke skyllet
babyspinat
2 håndfulde ærter
1 spsk eddike
Salt og peber

Lun den røgede makrel inden du serverer den. Den er lettere at pille og smager lidt mere friskrøget.