Opskrifter
Bliv inspireret

 
Gratis e-bog

Spinatpandekager

Spinatpandekager

Spinatpandekager, 4 pers

Blanchér den skyllede spinat ganske kort i letsaltet vand, sigt vandet fra og nedkøl spinaten i rindende koldt vand. Pres al vand fra spinaten og hak det fint.

Pisk mælk, æg, salt og sigtet mel sammen, og tilsæt spinaten. Stil dejen på køl i 20 min. Mos gedeosten med en gaffel (der må gerne være lidt klumper i) og pisk op med cremefraichen.
Smag til med saft og skal fra citronen, hakket basilikum, havsalt og friskkværnet peber.

Skyl rucolaen grundig og læg det i en sigte, så vandet løber fra.

Steg pandekagerne i smør, så tynde som muligt, og lad dem køle af.

Smør de afkølede pandekager med gedeostecremen. Fordel rucola og skiver af røget laks, så det dækker pandekagen.

Rul pandekagen og halvér den. Tilsæt selv gerne andet grønt til pandekagen efter din egen smag.

Ingredienser

100 g skyllet spinat
2 dl mælk
2 æg
150 g hvedemel
Lidt havsalt
Smør til stegning

16 skiver røget laks
200 g cremet gedeost
100 g creme fraiche 18%
Saft og revet skal af
1 citron
1 håndfuld hakket basilikum
1 bakke skyllet rucola
Friskkværnet peber

Pandekagerne er geniale til både frokost og let aftensmad. Og hvad angår fyldet er det kun fantasien der sætter grænser.