Opskrifter
Bliv inspireret

 
Gratis e-bog

Stegt flæsk

Stegt flæsk med persillesovs

Stegt flæsk med persillesovs, 4 pers

Skiver af flæsk brunes på panden og lægges på en ovnrist. Det er som regel ikke nødvendigt at anvende fedtstof, da flæsken afgiver en del. Krydr med salt og peber og steg dem færdige i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min. Husk at få en bakke under ellers kommer din ovn til at lugte af flæsk i længere tid, end du bryder dig om.

Krydr med salt og peber og steg dem færdige i ovnen. Husk at få en bakke under ellers kommer din ovn til at lugte af flæsk i længere tid, end du bryder dig om.

Kog de skrællede kartofler møre i saltet vand. Gem noget af kartoffelvandet til persillesovsen.

Smelt smørret i en gryde (det må ikke brune) og tilsæt melet under omrøring. Få varmet smør og mel godt, og tilsæt så opvarmet mælk og kartoffelvand lidt af gangen imens du pisker. Fortsæt med at tilsætte væske og piske, indtil du har den konsistens på sovsen, du ønsker. Tilsæt hakket persille og smag til med salt og peber.

Gem lidt hakket persille til at drysse over kartoflerne inden servering.

Ingredienser

1 kg flæsk i skiver
2 bundt persille
50 g smør
3 spsk hvedemel
4 dl sødmælk
600 g kartofler

Syltede rødbeder

Rødbederne skylles og koges i saltet vand i ca. 1 time afhængig af størrelse. De skal være møre men ikke bløde. Brug et par gummihandsker til at flå skindet af og skær dem i passende skiver.

Eddiken koges op med alle ingredienser og tilsættes atamon.

Rødbederne kommes i et rent patentglas, lagen hældes over og de er klar til køl.

Prøv at eksperimentere lidt med smagen i eddikelagen. Brug f.eks. en kanelstang, korianderfrø eller sennepskorn.

Ingredienser

1 kg rødbeder
1 l eddike
500 g sukker
2 cm af en frisk peberrod
1 spsk hel sort peber
1 fed hvidløg delt i 2
2 laurbærblade
1 spsk flydende atamon

Tyttebær

Kog sukker og vand op og tilsæt de skyllede tyttebær. Giv dem et hurtigt opkog, tilsæt citronsaft og stil på køl.

Nogle kan lide dem sødere eller surere end andre, så prøv dig lidt frem med sukkermængden.

Ingredienser

200 g tyttebær
100 g sukker
1 dl vand
Saften af en 1/2 citron

Prøv også at panere flæsket. Det bliver en smule anderledes, men ikke en dårligere oplevelse.